Trænings camp Olympiastützpunkt Niedersachsen

Så er en fantastisk træningslejr ved at gå mod slutningen. Siden søndag har 10 af vore landsholdskæmpere (samt et par af Rolands drenge) været i Hannover og trænet i Olympiastützpunkt Niedersachsen. Ialt har de gennemført 9 træningspas eller ialt 18 timers intensiv træning, hver gang sammen med i gennemsnit 150 elite kæmpere fra Tyskland, Polen og Østrig. Der har blandt deltagerne været olympiske deltagere samt medaljedeltager fra alle mesterskaber man kunne tænke sig, så sparringen har været i top for alle deltagerne. Det betyder selvfølgelig også at der for de fleste er modtaget mere end der er blevet givet. Dog må man med respekt i stemmen erkende at de unge mennesker er utroligt motiverede og arbejder med stor energi og mod. Tak til de tyske værter for at vi måtte deltage, samt med håbet om at dette kan gentages.

Log ind