2x 5th place at the EO Rome ITA

I weekenden fra den 16. til den 19. februar deltog senior kvindelandsholdet ved European Open i Rom. Turneringen, med kvinder fra 25 nationer, skulle give de danske kæmpere vigtige erfaringer som de kan tage med videre i deres fremtidige judokarriere. På første dagen af stævnet kæmpede Sif Bouju, Helene Christensen, Louise Hansen og Lærke Olsen. Alle kvinderne kæmpede flot, men især Lærke udmærkede sig ved at kæmpe sig selv i bronzekampen mod den forsvarende U23 europamester. Lærke slutter på en flot 5.plads men viser at hun er det rigtige sted ved at matche sine modstandere både fysisk og teknisk. På anden dagen af stævnet kæmpede Emilie Sook, som starter stævnet med en gyser af en kamp, da hun får to shidoer inden for de første 30 sekunder, men kommer stærk tilbage i kampen ved at vise overskud og holde hovedet koldt. Emilie vinder kvartfinalen, men slår skulderen og kan derfor ikke kæmpe optimalt i de efterfølgende kampe og slutter på en 5.plads. Kæmpernes mentalitet og gejst var i top, så det eneste der er behov for er flere turneringer som denne til at give dem den sidste ”edge” som får dem på podiet.

Benjamin Darville

Log ind