17-05-2015 BUDO NORD CUP OG LUGICAMP

Så er Budonord cup og Lugicamp vel overstået for et dansk hold bestående af både aspiranter, cadetter og juniorer. Torsdagens turnering gav mange gode danske placeringer, med både guld, sølv og bronze medaljer i kamp med kæmpere fra bl.a. Tyskland, Holland og Frankrig. Der blev gået til den i alle kampene, og selv om det ikke lykkedes alle at vinde medalje, så blev der kæmpet godt i alle kampene. På den efterfølgende træningslejr blev der også gået til den, og mange fik hævnet nogle nederlag i stævnet. Næsten alle slap helskindet fra lejren, og alle blev og kæmpede til sidste randori var slut. Der var endog et par veteraner/trænere som deltog i træningen sammen med veteraner/trænere fra de øvrige nationer. En rigtig god turnering og lejr, med højt humør og godt kammeratskab. Mvh. Lars Pedersen Eliteudvalget

Log ind